Oaxaca

Vi er nu i Oaxaca. Flyttet ind paa Casa de la Tia Tere, som er superlaekkert. Og som Rud, der jo er vaeldigt optaget af penge siger, saa er det meget billigt alt det vi faar med taget i betragtning.  Der er nemlig baade pool og morgenmad og vi betaler kun 750 pesos pr nat. Nu skal jeg lige tjekke kursen paa pesos … det er lig med 300 kr.

Oaxaca ligner sig selv, siden sidst jeg var her, ihvertilfaelde mere end San Cristobal og Puerto Escondido gjorde. Der er Zocaloen og Alamedaen, Markedet og de flotte gamle gader.

Vi var nemlig efter Mazunte, lige 2 naetter i Puerto Escondido. Byen virker meget stoerre end sidst. Selvom de Cabañaer jeg boede i sidst var samme sted lignede stranden ikke sig selv. Vi gik ud langs med Zicatella og slog os ned i strandstole, drak Mojito÷er og saa paa surferne. Naeste dag var vi smaa syge med daarlig mave og Sol fik feber. Camilla begyndte at taenke paa malaria. Men det er nu gaaet over saa vi har nok ikke vaeret saa uheldige.

Igaar koerte vi saa det meste af dagen med minibus i svingene op over bjergene til hòjlandet hvor Oaxaca ligger. Sig OH=A=HAKKA.

Vi blev jo i Mazunte naermest en uge ekstra hvor Sol humpede omkring med gips paa. Tirsdag aften tog vi gipsen af og torsdag morgen var vi nede ved laegen og faa stingene ud. Det var vokset fint sammen.
Vi boede paa Tierra Verde. Det var lidt kompliceret for vi havnede lidt i en konflikt med ham som bestyrede det. Ikke saa meget os, men vi blev involverede. Der var kun Aura, en sjov meksikansk kvinde, fuld af krudt ud over os. Og hun var en god ven af ejeren og havde paa en maade faaet til opgave at se paa hvad det var der forgik paa stedet, = hvorfor det ikke fungerede saa godt med ham som bestyrede stedet. Han var kok og skulle bare tage sig af stedet. Men det var lidt afsides og han havde ikke den energi der skulle til for at faa stedet til at vaere i live. Han var ellers en fin kok og lavede mad til os flere gange. Men han gad ikke rigtigt og var gaaet lidt i frò efter 11 maaneder for sig selv.
Det laa elelrs dejligt udsigt ned over den strand der hedder Mermejita hvor rokkerne sprang ud af vandet og en aften saa Sol og jeg hvaler laengere ude. De blev ved at spòjte vand op og en gang viste de halen.

Nu bliver vi her en lille uge inden vi rejser videre til Mexico DF og samler os sammen til at flyve hjem.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s