Geyser og Gullfos

Vi var på udflugt til Geyseren og videre til Gullfos.
Tidligt afsted, klokken seks stod vi op. Og ud af den øde vej over bjergene ned mod Selfoss. Op til en et kraterhul med vand i bunden.
Geyseren er sjov. Den tager sig sammen med nogle mindre skvulp hvor man tror at den skyder den af nu, men så pludselig, først en ordentlig bule i vandet og så sprut! Mens vi var der skød den af sådan et lille skud og så et stort, og måske bagefter et lille igen. Bagefter løber vandet ned i hullet igen i et stykke tid hvorefter det står og koger en 5 minutters tid inden den skyder den af igen.

geyseren

 

Reykjavik

Er i Reykjavik med Poul for at lave projektet List&Ást&List. Vi bor i centrum i SIM huset. SIM er lidt ligesom BKF i Danmark, kunstner organisation, og der er her overnatningsmulighed. De har et andet og større hus lidt herfra hvor der er en masse atelierer og også gæsteboliger.
Vi har de sidste 2 dage spist sammen med en gruppe af folk fra kunstråd i de nordiske lande som arbejder med kunst i det offentlige rum. Hyggeligt og også interessant at tale med dem om deres arbejde.
I går spiste vi frokost med dem ude på Nordisk Hus, Norræna Husid, hvor der er en et restaurant med nyt nordisk køkken. Meget lækker grøntsags suppe og en fiskeret. Krydret med fennikel, tror jeg. Kokken derude var i gang med at lave forskellige krydrede sanpse og vi smagte på en hvor han havde friske birkegrene i , det smagte super lækkert.
Senere var der åbning af Listahatid, Reykjavik ARTs festival. En masse mennesker i pænt tøj og taler på islandsk, som jo ikke er helt let at forstå.
Jeg kiggede ind Kjarval salen, og han havde malet og tegnet nogle ret sjove ting. Meget udtryksfulde portrætter og mytiske landskaber.

Kjarval

Kjarval

dsc01320

 

HJemme igen

Vi er hjemme igen. Idag sov hele familien til kl 12. Så vi er nok ramt af JETLAG. Jeg håber det går over med det sammen.
De sidste dage i Mexico DF(City) gik med Ruds influenza og både Camilla og Sols ditto indimellem. Nu vi er hjemme ligger Camilla med en udgave af den som åbenbart er alvorlogt ment. Jeg er kun forkølet og mit ene øre siger stadig en underlig lyd når jeg synker, efter flyveturen.
Og så er Danmark godtnok stille og blødt i forhold til Mexico. Besyndeligt tyst.

 

Mitla og Mezcal

Vi tog idag paa guidet udflugt til Mitla, Teotitlan del Valle og til Tuletraet.

Tuletraet er Verdens stórste trae, altsaa stammen i diameter, eller omkreds. Og det er altsaa et enormt trae og det skulle ogsaa vaere over 2000 aar gammelt. Ungerne syns ikke det var saa fantastiskt, det var maaske heller ikke saa imponerende som man kunne forestille sig. Altsaa taenk verdens stórste!

I Teotitlan del Valle laver de taepper. Vi var inde og besóge en vaeverfamilie og fik et fint foredrag om deres arbejdsproces. Hvordan de maa kóbe ulden af faarehyrder oppe i bjergene. Hvordan de karter ulden og spinder den. Det var en rok med haandsving de brugte og hende som demonstrerede det var utroligt ferm til at dreje med den ene haand og forme, traekke og vikle traaden paa plads med den anden.
Saa var der farverne som alle var naturlige faver. De viste hvilke planter de brugte og saa specielt den róde farve som hedder kochinilla der kommer fra smaa billerder lever paa Nopalkaktussen.
Endelig vaeveriet som er paa store vaeve aala dem vi kender og som baade Camillas og min mor har vaevet en masse paa.
Vi endte med at koebe et flot taeppe.

Mitla er en flot arkaelogisk sevaerdighed. Jeg var her ogsaa sidste gang jeg var i Meksiko. De har de her superflotte mónstre der er 16 forskellige. Og det som er meget interessant er at stedet stadig var aktivt og i brug da Spanierne kom. Ikke som Monte Alban som for laengst var forladt. Derfor er stedet ogsaa blevet behandlet saa meget daarligere af spanierne; de skulle lige ha smadret gudebilleder osv. saa stedet var uanvendeligt.

Paa vejen hjem stoppede vi ved en Mezcalproducent. Vi havde snakket meget om hvordan de egentlig laver Mezcal og Tequila ud af agaven. Saa det var spaendende at se og ogsaa at faa forklaret hvad forskellen paa Mezcal og Tequila er. De tager Agaven naar den er 4-6 aar gammel og skaerer bladene af saa de har hjertet af planten. Saa bliver dette hjerte bagt for at faa sukkeret frem. I Mezcalprocessen bruger man at lave et stort baal hvor man varmer sten som saa, som i en jordovn, bager agaven. I Tequila bliver agaven bagt i en rigtig ovn. Derfor faar Mezcal en meget mere róget smag end Tequila.
Derefter bliver hjertet braekket fra hinanden og most i en kaempe stenmólle. Móllen var her gammeldags med en stor rund sten paa en nav, der traekkes rundt af et aesel eller en hest.
Den mosede pulp kommes i store tónder og gaeres i 10 dage hvorefter der destilleres. Alkoholen er klar og naar den lagres faar den saa en gylden farve fra traet i tónderne.

Vi kóbte ogsaa her noget og fólte os som eksemplariske turister idag.

Tilbage i Oaxaca spiste vi Pozole. Det er en dejlig suppe hvor meget store majskorn er en vigtig ingrediens. Man bruger at faa raa snittet hvidkaal og evt radiser paa toppen, og drypper med limesaft. Smager supergodt og bórnene kan ogsaa li det.

 

Oaxaca

Vi er nu i Oaxaca. Flyttet ind paa Casa de la Tia Tere, som er superlaekkert. Og som Rud, der jo er vaeldigt optaget af penge siger, saa er det meget billigt alt det vi faar med taget i betragtning.  Der er nemlig baade pool og morgenmad og vi betaler kun 750 pesos pr nat. Nu skal jeg lige tjekke kursen paa pesos … det er lig med 300 kr.

Oaxaca ligner sig selv, siden sidst jeg var her, ihvertilfaelde mere end San Cristobal og Puerto Escondido gjorde. Der er Zocaloen og Alamedaen, Markedet og de flotte gamle gader.

Vi var nemlig efter Mazunte, lige 2 naetter i Puerto Escondido. Byen virker meget stoerre end sidst. Selvom de Cabañaer jeg boede i sidst var samme sted lignede stranden ikke sig selv. Vi gik ud langs med Zicatella og slog os ned i strandstole, drak Mojito÷er og saa paa surferne. Naeste dag var vi smaa syge med daarlig mave og Sol fik feber. Camilla begyndte at taenke paa malaria. Men det er nu gaaet over saa vi har nok ikke vaeret saa uheldige.

Igaar koerte vi saa det meste af dagen med minibus i svingene op over bjergene til hòjlandet hvor Oaxaca ligger. Sig OH=A=HAKKA.

Vi blev jo i Mazunte naermest en uge ekstra hvor Sol humpede omkring med gips paa. Tirsdag aften tog vi gipsen af og torsdag morgen var vi nede ved laegen og faa stingene ud. Det var vokset fint sammen.
Vi boede paa Tierra Verde. Det var lidt kompliceret for vi havnede lidt i en konflikt med ham som bestyrede det. Ikke saa meget os, men vi blev involverede. Der var kun Aura, en sjov meksikansk kvinde, fuld af krudt ud over os. Og hun var en god ven af ejeren og havde paa en maade faaet til opgave at se paa hvad det var der forgik paa stedet, = hvorfor det ikke fungerede saa godt med ham som bestyrede stedet. Han var kok og skulle bare tage sig af stedet. Men det var lidt afsides og han havde ikke den energi der skulle til for at faa stedet til at vaere i live. Han var ellers en fin kok og lavede mad til os flere gange. Men han gad ikke rigtigt og var gaaet lidt i frò efter 11 maaneder for sig selv.
Det laa elelrs dejligt udsigt ned over den strand der hedder Mermejita hvor rokkerne sprang ud af vandet og en aften saa Sol og jeg hvaler laengere ude. De blev ved at spòjte vand op og en gang viste de halen.

Nu bliver vi her en lille uge inden vi rejser videre til Mexico DF og samler os sammen til at flyve hjem.

 

Det mexikanske sundhedsvaesen…

Igaar  havde vi desvñrre et uheld og sol maatte til laegen og faa syet sit knae. saa nu maa vi blive her i byen en uge mere…
Det var altsammen ret dramatisk! vi stod og saa paa nogle forskellige krebsedyr og rur agtige vaesner paa klipperne da en ekstra stor boelge kom op og skubbede sol op paa de skarpe skaller paa klippen. Hverken Camilla eller jeg var taet nok paa hende til at undgaa det. Saa jeg maattte baere hende skrigende og bloedende op ad bjerget og saa faa skaffet en koerelejlighed ned til doktoren her i byen, som heldigvis er soed og dygtig. Han syede og lagde derefter en gipsskinne bagpaa hendes ben for at hun ikke skal kunne boeje det saa saaret springer op.
Idag har hun det fint, men har saa det stive ben. Heldigvis er der en cykelvogn paa vores overnatning som jeg nu koerer hende rundt i.

Jeg laerte allereede doktoren at kende i forgaars. Det var fordi jeg efter at ha badet usandsynligt meget havde slemme propper i ôrerne. Og efter en slem ôrepine om natten var det begyndt at blôde fra mit ôre. Laegen tog sig af det og rensede ôret og jeg fik draaber.
Saa nu er baade Sol og jeg patienter…
Laegesystemet er saadan at der her i byen er et “sundhedshus” casa de salud- og det er gratis at faa en konsultation, til gaengaeld maa man selv hen paa apoteket og skaffe meget af det der skal bruges, eksempelvis bandage.

Men vi er meget taknemlige for en kompetent og hurtig behandling som hurtigt kunne have taget meget laengere tid paa en dansk skadestue!

 

Mazunte

I dag var vi ude i Ventanilla hvor der  der er en lagune med skildpadder og krokodiller. Der er en lille landsby ved kysten med et cooperativ som passer lagunen og ruger skildpadder ud. Turen rundt i lagunen er med en haandpadlet baad, og vi saa en del fugle og krokodiller. MAn kan ret let se hvor gamle krokodillerne er fordi deres laengde svarer til deres alder. dvs at en krokodille paa 3 meter og 20 cm er 32 aar.
Her til aften var der saa “liberation” af skildpaddeunger. Og vi tog derud igen og satte hver et par skildpadde unger ud. Vi skulle saette dem ned oppe paa stranden og saa skulle de selv finde ud i boelgerne.Det var som et lille vaeddeloeb og de hurtige kom hurtigt derud og mage blev taget af de store boelger og skyllet laengre op stranden igen. I anden omgang kom der en maage og snuppede en af ungerne og Sol var ret ked af det fordi hun mente det var en hun havde sat ud der blev taget.

 

Rejsebrev fra mexico

Haardt presset bliver vi nódt til at skrive et rejsebrev.

For at starte fra begyndelsen er vi rejst fra Mexico City, over kysten i Veracruz, til Chiapas og er nu i Oaxaca stat, ved Stillehavskysten.

Vi ankom til Mexico city sent om natten, altsaa ved 20 tiden lokalt. Rud havde paa det tidspunkt vaeret vaagen i naesten 24 timer og han havde det rigtigt daarligt. Det hjalp os hurtigt igennem kòen ved immigrationsmyndighederne.
Vi havde forudbestilt overnnatning ved Zocaloen i det historiske centrum af byen. Men fordi det var juleugen, havde de sat en skójtebane op og der var stuvende fuldt af mennesker hele tiden. Og en utrolig larm.  Sá de fórste dage med jetlag var ret haarde! Specielt Sol kunne ikke holde sig vaagen laengere end til kl 19 om aftnen. Stedet vi overnattede var et youth-hostel,saa dervar mad med i prisen. Men vi kom ofte til atvente forgaeves paa aftensmaden,og saa vardet naesten for sent at gaa ud fordi saa faldt Soli sovn.

 Naa men detblev nytaar og derefter tog vi ud til kysten i Veracruz, byen Tecolutla. Her var derosgaa stuvende fuldt, alle havde ferie og skulle ud og bade. Vi havde egentlig haabet paa lidt fred og ro. Men stedet varudemaerket ellers. Vi havdeblandt andet valgt det fordi der var et skilpadde center. Specielt Rud er jo skilpadofil, men Sol haenger ogsà pà dillen. Og det var sjovt at se pà skildpadder der.De havdekun skildpadder med fejl, som de plejede. Alle de sunde var sat ud ihavet. Saa dervar skilpadder med kun en fungerende lunge f.eks. saa kunne den kun svòmme i cirkler.

Efter Tecolutla var vi i Papantal, ved ruinerne El Tajin. Et flot pyramide sted i junglen. I Papantla har de ogsà, los Voladores de Papantla, hvor 5 mànd kravler op i toppen afen hòj pàel. Den ene spiller paa flojte og danser. Og de andre binder et langt tov der er snorret rundt om paelen, om livet. Naar den ene er faerdig med at danse deroppe, slipper de andre og det hele begynder atdreje rundt, mens de langsomt sváever ned mod jorden i store cirkler. (der kommer noget video og billeder senere…)

Senere var vi i Veracruz by.hvor vi ogsaa saa masser af skildpadder. bla. var derved det gamle fyrtaarn et springvand med masser af sumpskildpadder i. Her var vi ogsà pà tur ud til nogle koralrev der hedder Cuncancito, og Rud pr+ovede for fòrste gang at snorkle.

Vi havde aftalt med Henrik og Kirstien at vi skulle mòdes i Palenque, saa vi hastede videre fra Veracruz. Tog natbussen og ankom i junglen d. 11 januar. Dagen efter kom de andre og det var specielt dejligt for bo`rnene at se Mathis og Alma. Det er jo ikke helt nemt at finde legekammerater, naar man ikke kan hverken spansk eller engelsk.  Rud havde dog allerede leget noget med en dreng der hed Kristian, og de havdehygget sig lidt formeget nede i et lille vandlòb. Det viste sig at det var noget mógbeskidt vand. Og Rud maatte dóje med slemme mavekneb i flere dage inden han fik diarre. Vi havdeheldigvis allerede kóbt piller mod den slags. og de hjalp.
Sammen med Henrik og Kirstine saa vi pyramiderne i Palenque. Somvar utroligt flotte og spaendede for alle. Jeg var her jo for 15 aar siden og der var ogsaa nye ting at se for mig. Specielt paa museet hvor der er den sarkofag de har hentet ud af et gravkammer et par aar efter jeg var her sidst.
Saa begyndte det at regne og vores plan om at tage ud til agua azul mm. droppede vi og rejste istedet i faellesskab til en by der hed Teapa. Her havnede vi ude paa et forladt hotel ved nogle svovlholdige, varme kilder, los Azufres. Vi var alle ret smadrede ovenpaa at rejse hele dagen. men det var egentlig et sjovt sted, som maaske kunne  vare dejligt hvis det blev holdt ved lige.
Kirstine og Henrik rejste videre da de ville ud til varmen ved kysten, og vi andre blev et par dage pà et hotel inde i byen. Vi saa ogsaa nogle drypstenshuler, los Grutas de Cocona. Her var der flagermus, og de berómte blinde sardiner! En dyb og flot hule. med guide.

Nu gik turen over Villahermosa sydpaa til Tuxtla Guttierez. Her var vi i Zoo, og ude paa tur gennem el Cañon de Sumidero. I Zoo var der masser af skildpadder og vi saa ogsaa dn sjaeldne og mytiske fugle Quetzal.
Turen med Lancha gennem el Cañon, var super flot. der var krokodiller og drypsten og en speciel aflejring ned ad klippevaeggen som lignede et kaempe juletrae.  

Herefter rejste vi op i hòjlandet til San Cristobal de las Casas. Det var en by jeg havde glaedet mig til at se igen. Men jeg var yderst forbavset over at se at jeg stort set intet genkendte. Jeg syns f.eks at en kirke jeg havde gaaet optil ad en lang sti, laa ude paa landet, eller i det mindste i udkanten af byen, nu laa den midt inde i byen. Naa men vi havde nogle dage paa et hyggeligt bed and breakfast le gide del sol. Saa var vi oppe og se Na Bolom, som den danske arkaeolog Frans Blom og hans kone Trudy boede i. Det er nu museum og hotel. De har samlet en masse spaendende ting og specielt deres forhold til det ellers uopdagede skovfolk Lacandonerne, og deres gengivelse af deres myter, var spaendende. Trudy fotograferede og har taget mange virkeligt flotte billeder af mennesker rundt i Chiapas og af Lacandonerne.  
Vi syns der varsaa hyggeligt i Na Bolom saa vi flyttede ind i et vaerelse med pejs. Det var lige noget for Rudog Sol og vi maatte riste pólser i pejsen flere gange.
En dag tog vi med paa en tur til noglñe landsbyer, guidet af en amerikansk man,Chip, som havde boet i omraadet i 30-40 aar. Han kunne saa fortaelle mig at byen efter opstanden i ´94, som var da jeg var her sidst, havde udviklet sig monstróst. Det beroligede mig at det ikke var min hukommelse den var gal med! Men det var ogsaa kedeligt at´hòre at opstanden havde betydet at der ikke havde vaeret nogen planlaegningog kontrol med byggeri og bosaetning. Saa det vi nu var i var altsaa en by der var mere end dobbelt saa stor som for 15 aarsiden. Ikke desto mindre er det stadig et smukt og spaendende sted! Specielt at tage ud til smaabyer som Chamula og Amatenango er smukt og flot.

Nu er vi saa drònet videre ned fra hòlandet til Stillehavskysten, til Mazunte.  Nyder vandet. Har vaeret paa delfin og skilpaddetur og slapper ellers af.  

Der kommer ingen billeder paa lige nu. Men Rud har taget mellem 2 og 3000 billeder og Camilla noget lignende. Saa der skal nok blive noget at se paa senere…

Knus til alle venner og familie!
-Mikkel

 

List & AST & List

: News.

 

Udstillinger i Valby

Jeg så forskellige udstillinger i Valby.

Bla. Frans Jakobis udstilling om ungdomshuset og andre begivenheder i sammenhæng med nedrivningen.
http://www.bendixen-art.dk/index.php?id=803

fra Helene Nyborg Contemporary

På Helene Nyborg Contemporary var Hanne G med applikerede billeder. Mennesker i positurer med tekster som “We fuck on first date”.

På Larm var der en tegneudstilling med ret spændende tegninger af en hel række kunstnere og nede i kælderen var Milena Bonifacini med papmache figurer i flotte farver. Udstillingen hed “facon”.

Papmache figurer på træplade møbler