Vejviser, Days of Art and Love

Days har udgivet Vejviser på Fly-forlag. Webudgivelse. Kan findes på
http://daysofartandlove.dk/vejviser
Jeg deltager med specielle kort fra Odenseområdet.

Lektørudtalelse på Lines store dag.

Materialevurderinger – uge 2010/03 (side 88 af 164) Lektørudtalelse (10103) 2 804 203 5 (8S)

Vægter Nielsen, Anders: Lines store dag. – Mellemgaard. – 47 sider. – bi Anvendelse/målgruppe/niveau Billedbogen kan læses med og for børn fra 4-5 år, først og fremmest som en god historie eller til temaet: fantasivenner i børnehaven eller tidlig indskoling.

Beskrivelse
Forfatter og illustrator kendes ikke for andre titler for børn, forfatter har skrevet digte for voksne, og illustrator er grafiker og billedkunstner. Bogens billedside er i blandingsteknik, bl.a. skitseagtige stregtegninger med blyant farvekridt og blæk/tusch samt akvarel og tempera og et fotografi af Eiffeltårnet inkorporeres ganske effektfuldt. Stemningerne veksler med Lines intense oplevelser/drøm. hvilket skyldes vekslende teknikker og brug af farver fra de sarte – næsten dæmpede – til de klare med lidt knald på. fx i de orange og dybblå farver. Teksten bruger mange ord, refleksioner, beskrivelser og nogen direkte tale, men det er lige på kanten af det snakkende. Teksten er verssat i vekslende spaltebredder. og det verssatte fungerer godt i en oplæsningssituation. Omslag repræsenterer bogens indhold ganske fint.

Sammenligning
Bogens tema om fantasivenner findes i en del billedbøger, men bogen her er lidt usædvanlig på grund af Lines insisteren eller meget intense drøm, som især billederne giver et meget originalt bud på, og derfor synes jeg ikke bogen ligner andre, jeg kender, i udtrykket.

Samlet konklusion
Det er en usædvanlig dansk billedbog, der måske ikke stikker fantastisk dybt i forhold til emne og som fortælling, men den fungerer. og giver en intens og livsbekræftende oplevelse især på grund af den dynamiske billedside. Torben Brue Olesen

Camilla Gaugler Change… …the World

LINES STORE DAG

LINES STORE DAG.

Nu kan vores børnebog købes på forlaget mellemgaards hjemmeside.

Skrevet af Anders Vægter Nielsen & Mikkel Larris Beskrivelse: Line har fødselsdag, og hun har fået netop den gave, hun har ønsket sig! Og ved hjælp af sin fødsesdagsgave hopper hun helt op til månen – og snakker med den! Hvordan kan man hoppe helt op til månen? Og hvordan kan det være, at månen kan tale?Beskrivelse af indholdet: Line har fødselsdag, og hele familien er samlet omkring bordet. Line er vanvittig spændt, fordi hun ønsker sig noget ganske bestemt! Så da hendes far går ned i kælderen, og kommer op med en enorm pakke med bånd om, er hun næsten sikker på, at hun får, hvad hun ønsker sig. Men også kun næsten! Heldigvis gætter hun rigtigt: det ER en trampolin. Det skal vise sig, at trampolinen bringer Line ud på en fantastisk rejse. Og at hun lærer månen at kende. Historien om Lines store dag, er en historie, hvor alt ikke er, hvad det ser ud til at være. Historien om Line, er en historie, der sætter fantasien i sving hos børnene! Bogen er velegnet som højtlæsningsbog for børn i alderen 3-8 år 48 sider, farveillustreret og med stift bind, A4 tværformat. Om forfatteren og illustratoren: Vægter & Larris har udviklet fortællingen om bogen i fællesskab. Udgangspunktet for samarbejdet har været, at ord og billede komplementerer hinanden. Anders Vægter Nielsen har primært stået for ordene, mens Mikkel Larris har produceret tegningerne. Anders Vægter Nielsen er digter, forfatter, historiker, ex-sømand, ex-seminarielærer etc., og har bl.a. publiceret digte og kortprosa til tidsskrifter og antologier. Mikkel Larris er billedkunstner uddannet fra det Fynske Kunstakademi. Han har selv deltaget med kunstværker på adskillige udstillinger, samt fungeret som arrangør af en række forskelligartede udstillinger og kunstbegivenheder.

Geyser og Gullfos

Vi var på udflugt til Geyseren og videre til Gullfos.
Tidligt afsted, klokken seks stod vi op. Og ud af den øde vej over bjergene ned mod Selfoss. Op til en et kraterhul med vand i bunden.
Geyseren er sjov. Den tager sig sammen med nogle mindre skvulp hvor man tror at den skyder den af nu, men så pludselig, først en ordentlig bule i vandet og så sprut! Mens vi var der skød den af sådan et lille skud og så et stort, og måske bagefter et lille igen. Bagefter løber vandet ned i hullet igen i et stykke tid hvorefter det står og koger en 5 minutters tid inden den skyder den af igen.

geyseren

Reykjavik

Er i Reykjavik med Poul for at lave projektet List&Ást&List. Vi bor i centrum i SIM huset. SIM er lidt ligesom BKF i Danmark, kunstner organisation, og der er her overnatningsmulighed. De har et andet og større hus lidt herfra hvor der er en masse atelierer og også gæsteboliger.
Vi har de sidste 2 dage spist sammen med en gruppe af folk fra kunstråd i de nordiske lande som arbejder med kunst i det offentlige rum. Hyggeligt og også interessant at tale med dem om deres arbejde.
I går spiste vi frokost med dem ude på Nordisk Hus, Norræna Husid, hvor der er en et restaurant med nyt nordisk køkken. Meget lækker grøntsags suppe og en fiskeret. Krydret med fennikel, tror jeg. Kokken derude var i gang med at lave forskellige krydrede sanpse og vi smagte på en hvor han havde friske birkegrene i , det smagte super lækkert.
Senere var der åbning af Listahatid, Reykjavik ARTs festival. En masse mennesker i pænt tøj og taler på islandsk, som jo ikke er helt let at forstå.
Jeg kiggede ind Kjarval salen, og han havde malet og tegnet nogle ret sjove ting. Meget udtryksfulde portrætter og mytiske landskaber.

Kjarval

Kjarval

dsc01320

HJemme igen

Vi er hjemme igen. Idag sov hele familien til kl 12. Så vi er nok ramt af JETLAG. Jeg håber det går over med det sammen.
De sidste dage i Mexico DF(City) gik med Ruds influenza og både Camilla og Sols ditto indimellem. Nu vi er hjemme ligger Camilla med en udgave af den som åbenbart er alvorlogt ment. Jeg er kun forkølet og mit ene øre siger stadig en underlig lyd når jeg synker, efter flyveturen.
Og så er Danmark godtnok stille og blødt i forhold til Mexico. Besyndeligt tyst.

Mitla og Mezcal

Vi tog idag paa guidet udflugt til Mitla, Teotitlan del Valle og til Tuletraet.

Tuletraet er Verdens stórste trae, altsaa stammen i diameter, eller omkreds. Og det er altsaa et enormt trae og det skulle ogsaa vaere over 2000 aar gammelt. Ungerne syns ikke det var saa fantastiskt, det var maaske heller ikke saa imponerende som man kunne forestille sig. Altsaa taenk verdens stórste!

I Teotitlan del Valle laver de taepper. Vi var inde og besóge en vaeverfamilie og fik et fint foredrag om deres arbejdsproces. Hvordan de maa kóbe ulden af faarehyrder oppe i bjergene. Hvordan de karter ulden og spinder den. Det var en rok med haandsving de brugte og hende som demonstrerede det var utroligt ferm til at dreje med den ene haand og forme, traekke og vikle traaden paa plads med den anden.
Saa var der farverne som alle var naturlige faver. De viste hvilke planter de brugte og saa specielt den róde farve som hedder kochinilla der kommer fra smaa billerder lever paa Nopalkaktussen.
Endelig vaeveriet som er paa store vaeve aala dem vi kender og som baade Camillas og min mor har vaevet en masse paa.
Vi endte med at koebe et flot taeppe.

Mitla er en flot arkaelogisk sevaerdighed. Jeg var her ogsaa sidste gang jeg var i Meksiko. De har de her superflotte mónstre der er 16 forskellige. Og det som er meget interessant er at stedet stadig var aktivt og i brug da Spanierne kom. Ikke som Monte Alban som for laengst var forladt. Derfor er stedet ogsaa blevet behandlet saa meget daarligere af spanierne; de skulle lige ha smadret gudebilleder osv. saa stedet var uanvendeligt.

Paa vejen hjem stoppede vi ved en Mezcalproducent. Vi havde snakket meget om hvordan de egentlig laver Mezcal og Tequila ud af agaven. Saa det var spaendende at se og ogsaa at faa forklaret hvad forskellen paa Mezcal og Tequila er. De tager Agaven naar den er 4-6 aar gammel og skaerer bladene af saa de har hjertet af planten. Saa bliver dette hjerte bagt for at faa sukkeret frem. I Mezcalprocessen bruger man at lave et stort baal hvor man varmer sten som saa, som i en jordovn, bager agaven. I Tequila bliver agaven bagt i en rigtig ovn. Derfor faar Mezcal en meget mere róget smag end Tequila.
Derefter bliver hjertet braekket fra hinanden og most i en kaempe stenmólle. Móllen var her gammeldags med en stor rund sten paa en nav, der traekkes rundt af et aesel eller en hest.
Den mosede pulp kommes i store tónder og gaeres i 10 dage hvorefter der destilleres. Alkoholen er klar og naar den lagres faar den saa en gylden farve fra traet i tónderne.

Vi kóbte ogsaa her noget og fólte os som eksemplariske turister idag.

Tilbage i Oaxaca spiste vi Pozole. Det er en dejlig suppe hvor meget store majskorn er en vigtig ingrediens. Man bruger at faa raa snittet hvidkaal og evt radiser paa toppen, og drypper med limesaft. Smager supergodt og bórnene kan ogsaa li det.

Oaxaca

Vi er nu i Oaxaca. Flyttet ind paa Casa de la Tia Tere, som er superlaekkert. Og som Rud, der jo er vaeldigt optaget af penge siger, saa er det meget billigt alt det vi faar med taget i betragtning.  Der er nemlig baade pool og morgenmad og vi betaler kun 750 pesos pr nat. Nu skal jeg lige tjekke kursen paa pesos … det er lig med 300 kr.

Oaxaca ligner sig selv, siden sidst jeg var her, ihvertilfaelde mere end San Cristobal og Puerto Escondido gjorde. Der er Zocaloen og Alamedaen, Markedet og de flotte gamle gader.

Vi var nemlig efter Mazunte, lige 2 naetter i Puerto Escondido. Byen virker meget stoerre end sidst. Selvom de Cabañaer jeg boede i sidst var samme sted lignede stranden ikke sig selv. Vi gik ud langs med Zicatella og slog os ned i strandstole, drak Mojito÷er og saa paa surferne. Naeste dag var vi smaa syge med daarlig mave og Sol fik feber. Camilla begyndte at taenke paa malaria. Men det er nu gaaet over saa vi har nok ikke vaeret saa uheldige.

Igaar koerte vi saa det meste af dagen med minibus i svingene op over bjergene til hòjlandet hvor Oaxaca ligger. Sig OH=A=HAKKA.

Vi blev jo i Mazunte naermest en uge ekstra hvor Sol humpede omkring med gips paa. Tirsdag aften tog vi gipsen af og torsdag morgen var vi nede ved laegen og faa stingene ud. Det var vokset fint sammen.
Vi boede paa Tierra Verde. Det var lidt kompliceret for vi havnede lidt i en konflikt med ham som bestyrede det. Ikke saa meget os, men vi blev involverede. Der var kun Aura, en sjov meksikansk kvinde, fuld af krudt ud over os. Og hun var en god ven af ejeren og havde paa en maade faaet til opgave at se paa hvad det var der forgik paa stedet, = hvorfor det ikke fungerede saa godt med ham som bestyrede stedet. Han var kok og skulle bare tage sig af stedet. Men det var lidt afsides og han havde ikke den energi der skulle til for at faa stedet til at vaere i live. Han var ellers en fin kok og lavede mad til os flere gange. Men han gad ikke rigtigt og var gaaet lidt i frò efter 11 maaneder for sig selv.
Det laa elelrs dejligt udsigt ned over den strand der hedder Mermejita hvor rokkerne sprang ud af vandet og en aften saa Sol og jeg hvaler laengere ude. De blev ved at spòjte vand op og en gang viste de halen.

Nu bliver vi her en lille uge inden vi rejser videre til Mexico DF og samler os sammen til at flyve hjem.

Det mexikanske sundhedsvaesen…

Igaar  havde vi desvñrre et uheld og sol maatte til laegen og faa syet sit knae. saa nu maa vi blive her i byen en uge mere…
Det var altsammen ret dramatisk! vi stod og saa paa nogle forskellige krebsedyr og rur agtige vaesner paa klipperne da en ekstra stor boelge kom op og skubbede sol op paa de skarpe skaller paa klippen. Hverken Camilla eller jeg var taet nok paa hende til at undgaa det. Saa jeg maattte baere hende skrigende og bloedende op ad bjerget og saa faa skaffet en koerelejlighed ned til doktoren her i byen, som heldigvis er soed og dygtig. Han syede og lagde derefter en gipsskinne bagpaa hendes ben for at hun ikke skal kunne boeje det saa saaret springer op.
Idag har hun det fint, men har saa det stive ben. Heldigvis er der en cykelvogn paa vores overnatning som jeg nu koerer hende rundt i.

Jeg laerte allereede doktoren at kende i forgaars. Det var fordi jeg efter at ha badet usandsynligt meget havde slemme propper i ôrerne. Og efter en slem ôrepine om natten var det begyndt at blôde fra mit ôre. Laegen tog sig af det og rensede ôret og jeg fik draaber.
Saa nu er baade Sol og jeg patienter…
Laegesystemet er saadan at der her i byen er et “sundhedshus” casa de salud- og det er gratis at faa en konsultation, til gaengaeld maa man selv hen paa apoteket og skaffe meget af det der skal bruges, eksempelvis bandage.

Men vi er meget taknemlige for en kompetent og hurtig behandling som hurtigt kunne have taget meget laengere tid paa en dansk skadestue!